Kronisk sygdom er ikke bare en fysisk tilstand – det er et livsvilkår. Og når den bliver en del af hverdagen, sker det sommetider, at den overtager og dominerer hele tilværelsen. Det kan skyldes mange ting, men resultatet føles ofte ens:- Dårlig samvittighed
- Følelse af utilstrækkelighed
- Mindreværd
- EnsomhedIntet af det, man gerne vil nå, bliver til noget. Man føler, man svigter sin familie. Arbejdsgiveren skal måske have endnu en sygemelding. Ja, livet bliver på en måde sat på pause.

Hvordan vender man så den situation?

Jeg har erfaret, at ét enkelt ord kan gøre en forskel, når jeg står midt i det: Accept. Når jeg accepterer, at sygdommen i en periode fylder mere end den plejer – eller at jeg måske bare har ladet den fylde – så giver accept mig ro. Det rydder, så at sige, en hylde i mit sind og giver plads til andre ting.

Accept betyder:

- Accept af, at jeg ikke kan kontrollere sygdommen

- Accept af, at min familie nok skal klare den periode

- Accept af, at det er midlertidigt

Når jeg har accepteret situationen, tillader jeg mig selv at være i de følelser, der følger med – både de negative og de positive. Jeg lader dem fylde, som de nu engang vil. Jeg tillader mig selv at være frustreret, irriteret, ked af det. Og så – efter en periode (for mig er det ofte to dage) – begynder den nye planlægning. Den nye tilgang. Den nye tackling.

Det starter med en samtale

Med dem, der også skal tackle det.
Fælles kommunikation.
Fælles tackling.
Fælles planlægning.Og igen: accept af, at det godt kan tage tid. Måske er det en ny situation, der kræver tilvænning.

Jeg har erfaret, at accept er en vej til andre ting:- Accept fjerner dårlig samvittighed
- Accept fjerner frygten for smerten
- Accept giver håb om, at tilværelsen stadig er min – ikke min sygdoms. Pludselig giver den accept også overskud så der igen er tid til arbejde. Tid til livet.

Min opfordring: Tag det første skridt

Stop op. Træk vejret. Spørg dig selv:
Har jeg givet mig selv lov til at acceptere? Hvis ikke – så prøv. Bare lidt. I dag.

Accept er ikke svaghed. Det er styrke.

Det er begyndelsen på at tage livet tilbage – ét skridt ad gangen.